19 marts 2014

Nu er det vist på tide

... at jeg opdaterer, hvor langt mine strikkeambitioner rakte i januar og februar.
JANUAR:


Jeg færdiggjorde disse pulsvarmere. Jeg husker desværre ikke, hvor jeg fandt opskriften. De har være undervejs i lidt tid (læs et par år;-), og jeg gør mig min første vigtige erfaring: Min strikkefasthed har ændret sig så meget, at det er endt ud med to forskellige størrelser... aarghh! Altså første lektie lært: færdiggør dine strikkeprojekter inden for en rimelig tid, eller tjek, at du strikker ens HELE vejen igennem, medmindre dine hænder ikke er lige store, hmm...




Nå ja, selv om de ikke sidder ens på mine hænder, er de super anvendelige specielt nu her i overgangen til foråret, som jo venter lige om hjørnet. Jeg får brug for dem, når jeg skal ud og trave med barnevognen;-) Så det er optur, at de er færdige. En anden lille detalje er, at jeg skal lære, hvordan man syr sådan noget strik pænt sammen... hm, jeg har meget at lære:-)

FEBRUAR:
Februars projekt lærte mig lektie nummer to: Sørg for, at du har garn nok til det, du vil strikke, og nej, du kan ikke bare indsætte et tilfældigt garn, uden at der er nogen, der lægger mærke til det, hrmff!!
Jeg var ikke særligt kritisk, fordi huen bare var et lille bitte projekt, og jeg ville jo bare lige øve mig inden de store drømme som sweateren og kjolen til lillepigen, meeen... når nu jeg alligevel ville strikke, så har jeg lært, at jeg ligeså godt kan gøre det ordentligt fra starten, så jeg rent faktisk kan bruge huen, når jeg er færdig, jeg har jo brugt en del tid... 

Opskriften var nemt og ligetil, så måske jeg kunne finde på at strikke huen igen, og ordentligt, når jeg får brug for en (præsentabel) hue til vinteren.

Opskriften finder du her, gratis fra Garnstudio.


Jeg var ikke særligt kritisk, fordi huen bare var et lille bitte projekt, og jeg ville jo bare lige øve mig inden de store drømme som sweateren og kjolen til lillepigen, meeen... når nu jeg alligevel ville strikke, så har jeg lært, at jeg ligeså godt kan gøre det ordentligt fra starten, så jeg rent faktisk kan bruge huen, når jeg er færdig, jeg har jo brugt en del tid... 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar